Beskrivelse af naturen på Föhr

"... Sandet fra Amrom til Føhr, een i modsat Retning, det saae ud som kjørte de paa Vandet og meget store saae de ud. … jeg vandrede om i Dynerne; de saae ud som en storartet Kirkegaard, de grønne Duskplette Marehalm var Gravenes Stads; een Sandbanke stod som en Pyramide, vi gik til den, det var som en Vandring i Africa; Bølgerne havde efterladt deres Aftryk i Sandet, det saae ud som var det beskrevet med store afrundede Bogstaver; vi steeg op paa den høie Sand Kegle, og det aabne Hav laae for os, det var Ebbe, næsten en Miil ud strakte Sandet sig; hist og her stod Vandarmene og omspændte det; to smaa Fartøier laae paa det Tørre; vi saae de to Bjelkehuse langt ude med Brød og Vand. Maagerne græde som Børn, vi gik ned, det var som Nedgangen i Vesuvs Aske; vi kom over en af Sand indsluttet Plaine, her voxte en Art rødgrønne Pile, det saae ud som en stor Rosenplantage; der var mellem Dynerne store Dale, der laae en Trøie, et Vrag; — Vi sad en 3 Qvarteer i Læ af en Dyne og Solen brændte som Ild; Landskabet selv med en kold Luft over var ganske grønlandsk, saa sørgende, Græsset sortgrønt, Husene saa mørke. — Qvæget gik nede i en halv overflydt mørk Dal. — (Da vi seilede her til laae Dynerne paa Sylt solbelyste, saae ganske ud som Gletschere). ...".

Kilde: Det Kongelige Bibliotek; H.C. Andersens dagbog den 7. september 1844